Af Helle Terp Hyttel / 2. marts 2025 / Børns Udvikling/ Familie-livet

Hvorfor er leg vigtigt for børns udvikling?

Børn bruger leg til at udvikle sig indenfor alle områder i deres liv, fysisk, mentalt, socialt, sprogligt, kreativit, omverdensforståelse og følelsesmæssigt. Det er gennem legen at børn bearbejde og danner forståelse for deres liv og omgivelser. De danner forståelse for hvem de selv er - alene og i fællesskab.

Det er gennem legen, at børn lærer at interagere med deres omgivelser, udvikler deres kreativitet og opbygger vigtige færdigheder, som er brugbare for dem livet igennem.

Det er gennem legen at børn bearbejder de oplevelser, følelser og sanseindtryk de får gennem dagen. Gennem legen imitere de andres adfærd og genoplever egne følelser og opleveler, de prøver at finde forståelse for, det de har set, oplevet eller følt.

Når vores børn kommer hjem fra institution, kan vi tænke at de har leget hele dagen og har brug for en pause med Ipad eller TV for at "få ro i hovedet". Det kan være en fin måde, både for børn og voksne, at tage en lille pause. Men mit råd er også, at prioritere tid og plads til leg, når børnene kommer fra institution. Der kan være oplevelser fra dagen der skal leges igennem. Denne bearbejdning gennem leg, kan være med til at give mental og fysisk ro til at falde i søvn.

Hvis du har tid, kan du sætte dig på gulvet for at observere og lytte til dit barns leg. Du vil helt sikkert blive klogere på, hvad dit barn har oplevet i løbet af dagen og du vil komme med ind, bagved dit barns mentale inderside.

Fysiske fordele ved leg

Fysisk aktivitet er en vigtig del af leg. Mange undersøgelser viser, at børn, der deltager i aktiv leg, har en bedre kropsholdning, styrke og udholdenhed. Her er nogle nøglepunkter:

  • Barnet lære sine egne fysiske færdigheder og kroppens signaler at kende.
  • Fysisk aktivitet udvikler barnets nervesystem og forbinder krop og sind.
  • Barnet udvikler sin evnen til at koordinere sine bevægelser og udvikle kropskontrol.
  • Barnet udvikler sine sanser.

Sociale og følelsesmæssige fordele

Leg fremmer også sociale færdigheder, som samarbejde, kommunikation og empati. Når børn leger sammen, lærer de at dele, tage hensyn til andre og løse konflikter:

  • Samspillet med andre børn styrker deres sociale netværk.
  • Det giver dem mulighed for at forstå og håndtere deres egne følelser samt andres.
  • Leg hjælper børn med at udvikle selvtillid og selvværd, da de konstant lærer nye færdigheder.
  • Gennem konflikter og uenigheder der kan opstå i leg med andre børn, bliver børn opmærksomme på deres egne og andres intentioner, følelser og ønsker.
  • Når vi voksne støtter dem til at klare konflikter, både mellem søskende og venner, bliver børnene bedre til at forstå egne og andres reaktioner.
  • Børn lærer gennem konflikter at mærke egne grænser og respekterer andres grænser.

Kreativitet og problemløsning

Når børn leger, er det ikke kun sjovt; det stimulerer også deres fantasi. Uanset om det er gennem rollespil, byggeklodser eller kunstprojekter, lærer de at tænke kreativt:

  • Det giver dem mulighed for at udforske og eksperimentere med forskellige ideer.
  • Leg udfordrer dem til at tage initiativ og finde løsninger på problemer.
  • Forskning har vist, at børn, der ofte er kreative, også er bedre til at navigere i komplekse situationer senere i livet.

Hvordan kan du som forældre støtte dit barns leg?

  • Se og forstå barnets leg, som en vigtig brik til barnet udvikle.
  • Husk pauser og dage hvor der ikke skal se noget - det er her legen får mulighed for at blomstre.
  • Involver dig i legen, når det er passende, for at motivere og hjælpe legen igang.