Familie/hjem samtale

Vi går til skole/hjem samtale hvert halve år på vores børns skole. Vi interesserer os for, hvordan vores børn trives i skolen og vi spørger dem om, hvordan det går i skolen.
 
Inden en skole/hjem samtale bliver børnene kaldt ind til en snak med en kontakt-pædagog eller lærer. Barnet bliver stillet en række spørgsmål ala Hvordan trives du i klassen? Har du nogen at lege med i frikvarteret? Hvordan trives du i SFO´en? Hvem leger du mest med?  Er der nogen, du gerne vil lære bedre at kende? Hvilket fag kan du godt lide? Hvilket fag er du god til?  Hvilket fag vil du gerne blive bedre til? Det er vigtigt for os, at få en fornemmelse af, hvordan børnene har det i de timer, vi ikke er samme med dem.
 
Hjemme i familien observerer vi vores børn og fornemmer, hvordan de trives i familien. Men hvordan oplever vores børn familielivet? Hvordan trives børnene i vores familie? Hvordan trives vi voksne i vores familie? Hvordan trives hvert familiemedlem (lige nu) i vores familie?
 
Som skolen har skole/hjem samtale, er det også muligt at tage temperaturen på alle familiemedlemmers trivsel. Både i forhold til den enkeltes liv og hverdag, og ikke mindst vores forhold til hinanden - at gøre status over den enkeltes trivsel og os som familie.         
                           
Ofte tager den ene dag den anden, og ofte skal der ske noget uventet og drastisk i vores liv, før vi stopper op og gør os overvejelser om vores liv. Hvordan har vi det? Er vi tilfredse?
 
Ved en Familie/hjem samtale kan alle områder og spørgsmål omkring familielivet være relevante.  Hvad er du glad for ved vores familie? Hvad kan du ikke så godt lide? Hvordan har du det i vores familie? Er der noget, du kunne tænke dig anderledes? Hvilke ønsker er der i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter i familien? Hvordan har den enkelte det følelsesmæssigt lige nu i og uden for familien? Hvordan har vi det med hinanden (mor/far, søskende, papfar/papmor, papsøskende)?
 
Børn mærker os som forældre meget tydeligt, og hvis noget fylder i os, vil det på en eller anden måde kunne mærkes i familien og børnene er ofte dem, der først mærker og registrerer det. Måden vi er sammen på, vores nærvær, tilstedeværelse eller mangel på samme.
 
En Familie/hjem samtale kan være et godt og tydeligt sted at fortælle andre i familien, hvad vi har brug for. På den måde tager vi ansvar for hvad og hvordan, det er lige nu,

 
Vi forældre kan fortælle, hvordan vi har det lige nu i vores liv; at vi eksempelvis har travlt på jobbet, at det tager alt vores energi, påvirker vores humøret og vi kan mærke, at når vi kommer hjem så påvirke det også måden vi er sammen med de andre i familien på. 

Det kan også være, at du er kørt sur i madlavningen og vil have hjælp fra de andre i familien. For bare tanken om indkøb, madplan og hvad der til hører, gør dig irriteret, og derfor kommer du til at skyde skylden på  -  og sp ruller konflikterne og den dårlige stemning.     
                       
Når vi starter med at fortælle, lægger vi trædesten til vores børn. De får mulighed og lyst til at dele deres tanker og følelsesliv, og de mærker vores fulde interesse, nærvær og samhørighed som familie.
 
OG når børnene har taletid, kan vi forældre med fordel KNYTTE OG LYTTE og måske stille få uddybende spørgsmål.
 
Ved en Familie/hjem samtale får vi som sagt taget temperaturen på hinandens trivsel, vi kan komme tættere på hinanden, lave aftaler og forventningsafstemme i et forum, hvor der er skabt plads og taletid til alle.
 
Af familie- og ungevejleder Helle Terp Hansen

Hvordan kommer I afsted om morgenen?

Kører du fra skolen eller børnehaven med ondt i maven og dårlig samvittighed over, at morgenen igen gik skævt?

Du blev irriteret og børnene sure og kede af det.

Der kan være mange grunde til, at morgenen går skævt.

Ser vi lidt bagom, kan vi ofte godt se, hvor det gik galt, men det kan være svært at finde nøglen til at lave det om.

For vi voksne er tiden nok det, der presser os mest. Uret. et bestemt tidspunkt, hvor vi har en aftale eller børnenes mødetidspunkt.

Den store viser nærmer sig det tidspunkt, du havde tænkt I skulle ud ad døren. Det ene barn gider ikke have børstet tænder, det anden barn dimser rundt. Du bliver urolig og irriteret. Du skynder på børnene, vrisser lidt og har ikke roen til at se på, at de bliver færdige.

Der er ikke tid til en 3-årig, der ikke vil have børstet tænder eller en 5. klasses pige, der dimser rundt og skal have tingene at vide flere gange.

Hvis ikke tiden var en faktor der presser, hvordan ville det så være at komme ud ad døren?

Når du ser tilbage, er der så noget i morgenrutinen der skal lave om? Hvis du har et møde, du ikke må komme for sent til, hvad skal der så til?

Nogle forældre slutter fred med, at de er sent på den, andre har brug for at lave en fastere struktur.

Nogle børn, også helt op i 10-12 år alderen, skal guides gennem morgenen. Andre kan selv holde fokus og blive færdig. Sandsynligvis er dine børn forskellige og skal have hjælp på forskellig vis!

Hvordan kan det blive anderledes…

• Bestem dig for, hvordan du vil gerne vil have dine morgener – hvordan vil du gerne, i kommer ud ad døren om morgenen?
• Se tilbage, hvor er det, at det oftest går galt? hvordan/hvor var dit mentale fokus?
• Står du alene, kan der laves noget om for en periode, så I kan hjælpe hinanden om morgenen og bryde det mønster, der er opbygget.
• I en hyggestund kan du også spørge børnene, hvad de oplever som en god morgen og hvad der bliver en dårlig morgen – børnene er ofte ret skarpe på, hvad det er der sker.
  

En morgenrutine kan være at dele morgenen op således: 

• 15 minutter til vækning og komme ud til morgenbordet.
• 15 minutter til at spise.
• 15 minutter til at børste tænder og få tøj på.
• 15 minutter til at få overtøj på, pakke taske og komme ud ad døren.